Webhosting guide

[adservice-comparison-feed]

Find det bedste webhotel

webhotelHvis du er interesseret i at oprette en hjemmeside, eller en blog, eller en anden form for tilstedeværelse på nettet, uanset til hvilket formål, så er det en god ide at investere i et webhotel, hvis du ikke ligefrem har tænkt dig at have en webserver kørende derhjemme.

Der er mange udbydere på nettet, der tilbyder webhoteller, og mange har forskellige pakkeløsninger, der indeholder mere end blot et sted der kan køre din hjemmeside og gøre den tilgængelig for resten af verden.

Her på siden sammenligner vi webhoteller fra forskellige udbydere, så du kan få en rigtig god ide om, hvilken type webhoteller du kan vælge. Hvad enten du blot har brug for en adresse til at sætte din webside op på, eller om du foretrækker at bruge et content management system så som WordPress, så kan vi guide dig til den helt rigtige udbyder af det mest passende og bedste webhotel for dig.

Vi stiler efter at finde det bedste og billigste webhotel til dig ved at sætte en sammenligning op, der giver dig en oversigt over, hvad hver udbyder har at byde på, hvilket giver dig muligheden for at danne dig et indtryk af hvilke former for webhosting du kan benytte dig af og hvor.

Hvad er et webhotel?

Webhotel er et meget malende udtryk, da du godt kan se det som værende et hotel. Med andre ord, så lejer du et værelse hos en udbyder til din hjemmeside. Du får alle bekvemlighederne der følger med et hotelværelse, så din hjemmeside kan køre uden problemer, samtidig med at du er sikret imod nedbrud og har ekspertviden indenfor rækkevidde, hvis du skulle behøve det – alt efter hvilken pakke du vælger, naturligvis.

Du lejer plads på en server hos en udbyder, der så har alle forudsætningerne for at din hjemmeside kan køre de programmer du ønsker at benytte. Udover pladsen betaler du så også for, at din hjemmeside bliver sikkerhedskopieret, så du ikke mister noget hvis uheldet er ude og serveren går ned. Desuden kan du også få adgang til flere forskellige programmer, der kan hjælpe dig med at vedligeholde og udbygge din side.

Udbyderen sørger altså for at det ‘hotelværelse’ du lejer til din hjemmeside bliver vedligeholdt med alt hvad der sig dertil hører, og så er der også ekstra tilbud du kan benytte dig af, enten fordi de følger med i pakkeprisen eller fordi du kan tilkøbe dem. Dette gælder både ekstra programmer og mere omfattende hjælp. De fleste webhoteller inkludere mailsupport, hvilket vil sige at du godt kan få hjælp uden at skulle betale ekstra.

Priserne på webhoteller

webhosting priserWebhoteller kan fås til mange forskellige priser fra forskellige udbydere. Prisen afspejler som regel hvad du får for pengene, men det gængse er, at du får pladsen til hjemmeside, eventuelt nogle mailadresser, og at der køres backup af din hjemmeside.

Du kan få et webhotel fra helt ned til 8-9 kr. per måned og opefter. De billigste har gerne begrænsninger på den plads du har til rådighed, og for nogle også den trafik din side må modtage per måned. Mange udbyder det der kaldes one-click installation af et content management system (CMS) så som WordPress, men de billigste har ikke support inkluderet i prisen ud over en lettere form for mailsupport. Så hvis du ikke betaler ekstra for det, så kan du som regel ikke hente hjælp fra udbyderen, når det drejer sig om opsætningen af din side – i hvert fald ikke ”gratis”. Hos de billigste udbydere tager de sig kun af problemer, der opstår på deres egne servere.

Professionelle webhoteller, der mere henvender sig til firmaer og webshops, er dyrere i pris, da der normalvis følger lidt mere med, så som mailsupport, telefonsupport, ubegrænsede domæner osv. Også her svinger prisen ret drastisk, alt efter hvad du har behov for. Et professionelt webhotel kan starte fra ca. 60 kr. per måned og opefter.

Hvilken pris du bør betale for dit webhotel afhænger helt og aldeles af, hvad du skal bruge det til.

Skal jeg vælge et billigt eller professionelt webhotel?

Det er, som sagt, et spørgsmål om hvad du vil med dit webhotel. Skal du sætte en hjemmeside op med meget grafik (f.eks. billeder, vejledninger osv.) og meget trafik (dvs. mange besøgende der interagerer med din side), eller måske en blog, som du forventer meget trafik til, så kan det godt være du ikke skal vælge en af de billige, da du vil have begrænset plads og, i nogle tilfælde, også begrænset trafik til din side.

Har du derimod kun planer om at have en side, hvor du kan lægge lidt billeder op, som kun familie og venner har adgang til, eller en side hvor du udstiller din kogekunst uden de store planer om meget trafik, så kan du sagtens nøjes med en af de billige.

Der er, overordnet, ikke den store forskel på hvad du får med, når du vælger enten et billigt eller et professionelt webhotel. Når det gælder FTP forbindelse, one-click installering, backup, hvor mange e-mailadresser du har til rådighed, antivirus, spamfilter osv., så får du mange gange den samme pakke, hvad enten du vælger et billigt eller et professionelt webhotel.

Der hvor du nok mærker den største forskel, er hvor meget plads du får stillet til rådighed og hvor stabil din side er. De billige kan godt opleve nedbrud og at siden loader langsommere end på en side der har et professionelt webhotel. Så med de billigere webhoteller, så kan man godt risikere at billeder og grafik tager længere tid at hente ind, så siden kan virke noget sløv på de besøgende.

Så har du ikke de store krav til din side, og forventer du ikke at have store filer liggende, så kan du godt nøjes med en billig side. Har du derimod brug for en side der er stabil, loader hurtigt og hvor du kan komme i kontakt med udbyderen hvis uheldet er ude og din side går ned af en eller anden grund, så er et professionelt webhotel nok mere fordelagtigt for dig.

Trafik

webhosting trafikNår du tænker webhotel, så bør du også overveje hvor meget trafik du regner med din side skal have. En blog, hvor du skriver indlæg hver uge eller et par gange om ugen, oprettes nok med den forventning, at den får meget trafik – i hvert fald på sigt, hvilket man også bør gøre sig tanker om.

Trafik betyder, overordnet, hvor mange besøgende du får per måned, dvs. hvor mange der klikker ind på siden for at læse hvad du skriver.

Har du et webhotel med ubegrænset trafik, så skal du alligevel lige undersøge om der ikke er begrænsninger på alligevel. Fordi, du kan risikere at der faktisk er begrænsninger, og rammer du loftet for hvor meget trafik din udbyder mener du må bruge, så kan du risikere at siden enten begynder at loade langsommere eller at den helt blokeres. Dette kan i værste fald koste dig mange besøgende og dermed trafik på din side, hvis de netop ikke kan få adgang til din side.

Udbydere der definerer trafik i GB(Gigabyte) er som regel lettere at have med at gøre, da GB-begrænsningen er lettere at overvåge. I mange tilfælde kan du tilkøbe trafik, hvis du får for mange besøgende, eller du kan opgradere dit webhotel til en lidt dyrere udgave med mere trafik inkluderet i prisen.

Du kan også bruge diverse værktøjer til at overvåge trafikken til din side, hvis din udbyder ikke stiller sådanne værktøjer til rådighed. De fleste udbydere i dag har dog en eller anden form for overvågning du kan benytte dig af, så du hele tiden er på forkant med hvor meget trafik din side får.

Dæk dine behov

Når du har besluttet dig for, at du vil have et webhotel, så er der nok et par spørgsmål du bør stille dig selv, så du kan blive helt klar over, hvad du har behov for.

Hvor meget plads har jeg brug for?

Med andre ord, hvad skal du bruge siden til? Er det en statisk side, der blot giver besøgende en eller anden form for oplysning omkring dig eller noget du tilbyder?

Eller skal det være en interaktiv side, der kommer til at tiltrække mange besøgende med indhold der løbende opdateres, videoer der fylder meget, billeder i høj kvalitet eller noget helt andet, der kræver mere plads end en statisk side der udelukkende byder på lidt tekst?

Det er en rigtig god ide at definere dine behov før du vælger en udbyder, da det kan svinge meget udbyderne imellem, hvad de tilbyder i deres pakker når det kommer til plads. Det kan gå lige fra få hundrede MB(Megabyte) til ubegrænset plads.

Hvor mange domæner skal jeg have liggende?

Når man taler om domæner, så er det måske vigtigt for dig, at din side giver adgang til det samme navn, men med forskellige endelser, så som ’webside.dk’ og ’webside.org’ og ’webside.com’. Det er én måde at sørge for, at dine besøgende kan finde siden, uanset hvilken endelse de benytter.

Er det vigtigt at du har flere domæner tilknyttet til dit webhotel, så bør du finde en udbyder der tillader at du har mere end et domænenavn tilknyttet.

Har du kun brug for det ene domænenavn, så er det én af de ting du helt klart kan se bort fra, og det kan have betydning for prisen.

Vil jeg have mail med til webhotellet?

Har du brug for at kunne tilknytte en mailadresse med samme navn som hjemmesiden, f.eks. ditnavn@webside.dk, så har du nok også behov for at få en mailserver med i prisen. Det er nu også meget almindeligt, selv på de billige webhoteller, men nogle få udbydere tilbyder ikke mail som en del af pakken, så det er en god ide at være opmærksom på dette også, hvis du har behov for en eller flere dedikerede mailadresser også.

Hvor meget trafik har hjemmesiden?

Kig på hvor meget trafik din valgte udbyder giver dig. Hvis der står ubegrænset, så læs det med småt for at finde ud af om det reelt betyder ubegrænset, for der er nemlig noget som udbyderne kalder fair-use, som reelt betyder at du i teorien har ubegrænset trafik, hvis det ikke overstiger hvad der anses for at være normalt for den type hjemmeside.

I tilfælde af at din side kommer op over den grænse, som udbyderen har sat, så er det også en god ide at vide på forhånd hvad der så sker. Hos nogle udbydere bliver den hastighed, som siden indlæses med sat betydeligt ned, og i nogle tilfælde vil siden holde op med at svare. Den bedste løsning, hvis der er begrænsning på trafikken, er, at du kan tilkøbe mere trafik, eller at udbyderen kontakter dig for at få en snak omkring muligheden for at opgradere til et webhotel med en højere trafikgrænse.

Hvad er mit budget?

Alt efter hvad du har tænkt dig at bruge din side til, så er det en god ide fra start af at have en oversigt over, hvor mange penge du reelt har lyst til eller mulighed for at bruge på siden. Er det økonomisk muligt for dig at betale mere for en større pakkeløsning, hvis der er behov for det?

Skal du sætte en webshop op, så er det nok en god ide at få et webhotel med telefonisk support, da det kan koste dig kunder hvis siden ikke virker optimalt pga. serverproblemer e. lign. og du ikke selv ved hvad du skal gøre for at ordne det.

Gør det ikke så meget at siden er langsom eller går ned ind imellem, så er en billig løsning nok at foretrække, men billige løsninger har en tendens til at blive dyrere med tiden, hvis din side udvikler sig og du får behov for mere plads og mere trafik.

Så kig på dit budget og bestem også derudfra, hvilken type webhotel du har mest brug for.

Har jeg behov for en god kundeservice?

Kundeservice kan være guld værd, specielt hvis du er afhængig af en side, der helst skal være tilgængelig hele tiden – for eksempel en webshop. Hvis siden af uforklarlige årsager pludselig ikke er tilgængelig, og du har en kunde der meget gerne vil købe noget du tilbyder, så kan du risikere at kunden bliver irriteret og vælger at købe produktet et andet sted, hvis siden ikke kommer op og køre igen hurtigt.

God kundeservice er vigtig hvis din side er dit levebrød og du har behov for en hurtig reaktion fra din udbyder. Men kundeservice koster som regel ekstra. Kan du nøjes med kundeservice per mail, så kan du sagtens klare dig med et billigt webhotel, men har du brug for hurtig respons fra udbyderen, så er det nok en god ide at bruge lidt flere penge på den månedlige regning og dermed mere tilgængelig kundesupport, også i akutte situationer.

Køb dit domænenavn sammen med din webhosting

webhotel samt domænenavnDet kan godt lade sige gøre at sætte en hjemmeside op uden et domæne. Vælger du det, så skal du dog regne med, at du kommer til at benytte udbyderens domæne og at din side så i teorien er en underside af udbyderens domæne.

Det kan bedst betale sig at vælge at vælge en pakke med domæne, og i mange tilfælde er den allerbedste løsning at købe domænet sammen med webhotellet. Det kan spare dig penge, samtidig med at du ikke skal til at rode med at få domænenavnet overført fra en anden udbyder, hvis du vælger at oprette det et andet sted end hos den udbyder du har valgt til dit webhotel.

Dedikeret server, VPS eller cloud?

Hvilken type server du skal vælge til dit webhotel kommer meget an på hvad du skal med din side.

Er det en simpel hjemmeside med få besøgende og uden de store resursekrav, så kan du sagtens bruge en VPS. VPS står for Virtual Private Server, som er en mellemting imellem en shared hosting server (et webhotel) og en dedikeret server.

VPS er, i teorien, det samme som en shared hosting server, dog giver det en større fleksibilitet, da VPS kører i et virtuelt miljø. VPS er, teoretisk set, en dedikeret server installeret i et virtuelt miljø på en dedikeret server, der også kan køre andre VPSer.

Den dedikerede server er en server, der kører din hjemmeside alene. Det kan gøre den store forskel at du ikke skal dele resurser med andre hjemmesider, der kan risikere at trække så stærkt på serverens resurser at de andre hjemmesider, der også kører på denne server, ikke får nok kraft og dermed ikke kan køre ordentligt. Hvis du har en hel server stillet til rådighed, så koster det også, så det kommer igen an på hvilke planer du har med din side.

Cloud løsningen er den mest fleksible, da cloud baserede servere kan trække på mange resurser via nettet, og dermed gør det muligt at køre en stor, stærk hjemmeside, der udvides jævnligt, uden at det kræver nye servere eller flytning af siden til en server der har flere resurser. Dog er det også en omkostningsrig affære, så hvis du blot skal udstille dine feriebilleder, er en VPS nok vejen frem.

Ud fra dine forventninger til din side, skal du overveje nøje hvad der passer bedst til dig. For de fleste, der ikke ligefrem skal køre en kæmpe hjemmeside, der kræver mange resurser, så vil en VPS være en udmærket løsning.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

  1. webhosting FAQKan jeg flytte mit gamle domæne over på det nye webhotel?

Det korte svar er ja, det kan du sagtens. Har du registreret dit domæne hos en anden udbyder, så kan du bede din nye udbyder om at flytte domænet over til dem. Det kan godt koste noget, men er som regel ikke særligt dyrt.

  1. Kan jeg have flere domæner på samme webhotel?

Hvis din udbyder tilbyder dette, så ja, det kan du. For nogle sider kan det være en fordel at have det samme domænenavn med forskellige endelser, som alle peger på den samme side, for eksempel: ’webside.dk’, ’webside.org’, ’webside.com’ osv. Undersøg dog om det abonnement du har i sinde at vælge giver tilladelse til flere domæner.

  1. Hvad betyder ubegrænset trafik?

I teorien betyder ubegrænset trafik, at du kan have så mange besøgende som du vil på din side, uden at det koster ekstra.

Du skal dog være opmærksom på, at ‘ubegrænset’ ikke altid betyder ubegrænset, men kan betyde ubegrænset i forhold til den type webhotel du har valgt.

Læs det med småt eller kontakt udbyderen for at få en uddybende forklaring på, hvad de præcis mener med ubegrænset.

  1. Hvad er CMS?

CMS er en forkortelse for ’Content Management System’, hvilket er et program du installerer, som styrer din hjemmeside og gør det langt lettere for dig at holde styr på tekst, billeder og udseende.

Via et CMS kan du f.eks. hurtigt og nemt skifte udseendet af din hjemmeside, uden at du skal til at lave om på alle siderne.

Af CMS kan nævnes WordPress, Joomla, Drupal, Typo3 og mange flere.

  1. Skal jeg vælge et webhotel med PHP?

Når du vælger webhotel, er det en god ide at vælge et, der også kører et CMS. De fleste CMS’er bruger PHP for at style deres sider.

PHP er et internet programmeringssprog, der benyttes til at gøre hjemmesider dynamiske. Ved at vælge et webhotel med PHP kan du sikre dig, at din side bliver nemmere at sætte op. Det er langt nemmere at placere tekster og billeder der hvor du gerne vil have dem med PHP.

Vælger du at sætte din side op i HTML alene, kan det være svært at ændre på sidens udformning uden at du faktisk skal til at ændre hver enkelt side. Det er ikke nødvendigt med PHP.

  1. Skal jeg selv sørge for backup?

Hvor vidt du selv skal køre backup af din hjemmeside kommer an på den udbyder du vælger, men som regel er det med i prisen, at der dagligt køres backup af din side. For nogle er det én gang om ugen, for andre er det hver dag. Det kommer an på prisen hvor tit der køres backup, men normen er altså, at backup af din side er med i prisen.

  1. Kan jeg få min egen e-mail med mit domænenavn?

Mange udbydere tilbyder også mailadresser sammen med et webhotel. Dvs. at du kan få en mailadresse, der ender på det samme navn som dit webhotel, f.eks. ditnavn@webside.dk, hvis din hjemmeside hedder webside.dk.

For de fleste gælder det også, at du kan sætte så mange mailadresser op som du vil.

Nogle få har begrænsninger på, hvor mange mailadresser du har tilgængelig, og de færreste tilbyder ikke opsætning af mailadresser.